Viser opslag med etiketten Udvikling af nye metoder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udvikling af nye metoder. Vis alle opslag

tirsdag den 21. maj 2013

L - Byggeerfaringer formuleres som HB-sætninger


Storytelling sker med korte enkeltsætninger. 
HB-sætninger betyder hovedbudskab. 
Hver sætning skal være komplet med ét udsagns- og ét grundled. 
Flere af sådanne enkeltsætninger beskriver emnet. 
Efterfølgende kan skrives en sammenhængende tekst.

---------------------------------------------------------
2013-05-23
Efter 8-10 års erfaring ville det blive meget svært at undvære Pledge Future (købt i svensk supermarked). Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg bygger flymodeller. Det første, der sker her, er, at klardelene til cockpittet neddyppes i Pledge Future. Det er her vigtigt, at overskydende Pledge Future får mulighed for at dryppe af. Eventuelle ophobninger kan nemt fjernes med en stump køkkenrulle. 
Når en flymodel er færdig-bemalet til påføring af decals, får den Pledge Future i rigelige mængder på alle udvendige overflader. Her bruger jeg en forholdsvis stor og blød pensel. For at overskydende Pledge Future kan dryppe af, anbringes modellen i lodret postion (så vidt muligt). Også her er det nødvendigt at opsamle det sidste med en stump køkkenrulle. Det skal ske kort tid efter påføring. To eller tre behandlinger kan være påkrævet for at få et godt grundlag for påføring af decals uden "silvering". Så vidt jeg ved, foretrække de fleste flymodelbyggere at påføre Pledge Future med airbrush. Det har jeg prøvet, men efter kort tid efter fandt jeg penslen frem igen.
For et halvt års tid siden begyndte jeg at eksperimentere med at give decals et "bad" i Pledge Future. Før dette "bad" sørger jeg for at afvaske klæbemidlet med vand. Så snart et decals er anbragt i korrekt position, skal det "tromles" forsigtigt med en vatpind for at undgå påhobning af Pledge Future under det pågældende decals.
Denne metode har vist sig velegnet, når man bygger ældre sæt, hvor decals ofte har en tyk bærefilm. Det må anbefales at teste metoden, hvis nogen skulle få lyst til at prøve. De fleste af os har vist rigelig med overskuds-decals, der kan bruges til dette formål

2013-05-21
Det kræver nogen øvelse at fremstille parallelle rækker af "huller". Når det lykkes, udskæres panelet og monteres på cockpittets sidepanel (1/72).

Sort-bemalede "placards" med hvide "knopper" (borehuller) udskæres og limes på sidepanelet med en smule hvidlim.
De hvide "prikker" på sidepanelet er ikke malet på, men fremstillet ved at fjerne den sorte maling med et 0,4 mm (Ø) bor.



Pilot-sædet monteres som afslutning på cockpit-monteringen.
Sidepanel-moduler fremstilles med trekant-lineal
Plastcard (0,13 mm) males sort med Revell.
Med 0,4 mm (Ø) bor fremstilles hvide 4-5 "borehuller" med en afstand på 1 mm.
Boret skal kun fjerne overflademateriale med sort maling.
Det er nemt nok at undgå gennemboring.
Boret føres parallelt med trekant-linealen som anlægsflade.
To rækker identiske huller fremstilles.
Udskæring til korrekt dimension sker efterfølgende.
Hvide kanter males sort med speedmarker.
Sidepanelet pålimes med en smule hvidlim.
Enkelte af de hvide huller males røde med tilspidset grillspyd som "pensel".

2013-05-20
Varmluftpistol udretter skæv vinge
Vinger og øverste kropshalvdel er skæv.
Træpladeunderlag fikseres først med limklemmer.
Efter forsigtig opvarmning efterlades delen til afkøling i fiksturen.
Modellen er en gammel Monogram F-16 1/48.


2013-05-20
Tynd kobbertråd fikserer dele ved limning
Stramhed og position sikres med tape.
Hjælpe-fiksturen (kobbertråden) kan alternativt vægtbelastes.
Klemme til fluebinding virker som vægtbelastning.

2013-05-20
Fortyndet hvidlim sikrer perfekt påføring af decals
Hvidlim mikses med 15-20 pct. vand.
Omrøring med 5.000 rpm med motortool sikrer god blanding.
Fortyndet hvidlim påføres modellen.
Hver decals "bades" i fortyndet hvidlim før påføring.
Kilde: FSM juli 2010 side 28-29.











tirsdag den 11. september 2012

F - Byggeerfaringer formuleres som HB-sætninger


Storytelling sker med korte enkeltsætninger. 
HB-sætninger betyder hovedbudskab. 
Hver sætning skal være komplet med ét udsagns- og ét grundled. 
Flere af sådanne enkeltsætninger beskriver emnet. 
Efterfølgende kan skrives en sammenhængende tekst.


---------------------------------------------------------
2012-10-26
Smådele ophænges i kobbertråd.
Instrumentpanel af 0,13 mm plastplade tilskæres med 1 mm (Ø) huller.
Efter dyppebemaling i sort ophænges panelet til tørring i kobbertråd fra ledning.
Alle huller skal "renses" for maling inden tørring.
- - - -
Alle 1 mm (Ø) huller fyldes med Krystal Klear fra bagsiden.
"Hullerne" til instrumenter bemales med hvid på bagsiden.
Borede huller (mindre end 1 mm (Ø) fyldes med hvid maling fra bagsiden.
Efter tørring pålimes visere, der udskæres af et sort hundehår eller lignende.
Viserne "limes" fast med Johnson Clear eller Krystal Klear.


2012-10-02
Ny masketeknik udvikles til Tornado.
Vingeoverfladen overdækkes med englehud-tape.
Omrids og camouflage-mønster tegnes på englehud-tape med blyant.
Englehud-tape med mønster placeres over maletape på skæreplade.
Omrids og camouflage-mønster gennemskæres med skarp kniv.
Gennemskåret tape monteres på vingeoverfladen.
Tapestykkerne fjernes på overflader, der skal bemales.
Dobbeltklæbende tape hæver masketapen.

2012-09-27
Bomber fremstilles med skruemaskine.
Bomber (1/72) limes sammen traditionelt.
Bombens for grove støbte finner klippes af med en tang.
Bomben frontparti monteres i skruemaskinen.
Sliberondel (rund) monteres i Proxxon-maskinen.
Bombens bagparti slibes med 5.000 omdr./minut med Proxxon-maskinen.
Samtidig roterer bomben i skruemaskinen.
Finslibning sker med skruemaskinen alene.
Finere grovhed af vandslibepapir anvendes.

2012-09-14
Panellinje-fremstilling forbedres.
Det runde hjørne skrabes med nål og hulskabelon.
De runde linjer forlænges med Trumpeter-skraber.
Kniven placeres først.
Linialen flyttes ind mod kniven.

2012-09-14
Termoformet cockpit-metoden lykkes første gang.
Andrer detaljer kan produceres med samme teknik.
Papir kan måske "termoformes" med lim-plast supper.
Klarplast hæftes på træ fra persienner.
Dækslet pålimes med Krystal Klear.
Krystal Klear skal fortyndes en anelse med henblik på in situ-påføring.

2012-09-12
Weathering sker ved udjævning af farve.
Farveoverløb ved uheld udjævnes perfekt med terpentin.
Enamel udjævnes med terpentin.
Akryl-farver udjævnes med sæbevand.
Matt finish med fortyndet hvidlim tåler kun terpentin-udjævning.
Su-27, Airfix 1/72, med fortyndet hvidlim påsprøjtet som matt finish. Overfladen er velegnet til  "farveudjævning" (weathering) med terpentin-baseret maling.

2012-09-08
Gummibånd fastholder kropshalvede før limning.
Modellen (B-26) limes indvendigt med pensel og tyndtflydende lim.
Indvendig adgang sker fra åbnede bombelemme og cockpit.
To eller flere gummibånd placeres "strategiske" steder.
"Barberblad-metoden" anvendes på steder, der er utilgængelige indefra.

2012-09-07
Tredje hånd fastholder "besværlige" dele.
Modellen (Su-27) vendes med undersiden opad.
Understel-ben påføres lim.
Tredje hånd fastholder benets position.
Kobbertråd med øje forbinder fjedernæb og understel-ben.

2012-09-06
Dullcote skal påsprøjtes med 25 psi.
Badger 350 kan kun lige virke ved 25 psi (godt 1 bar).
25 psi er lavest muligt tryk ved brug af Badger 350.
"Hvidtning" ses kun få steder.
Højt manometertryk skyldes (måske) utætheder.


Airfix Hudson påført Testor DullCote med Badger 350 ved 1,5 bar. "Hvidtning" ses enkelte steder.


















2012-09-05
Hvidlim opløst i sæbevand fungerer som matt finish.
B-25 fungerer som testmodel.
Hvidlim-finish påsprøjtes Johnson-blank overflade.
To gange påføring på B-25 testmodel virker fint.
Airfix Su-72 påført hvidlim matt finish én gang med godt resultat.
Su-72 er klarlakbemalet med Gori Blank Gulvlak fortyndet med LifeColor.


2012-08-31
Decals-påsætning forbedres med skalpel.
Løsnet decals (stencil) trækkes op på et skalpelblad (monteret på håndtag).
Til større decals anvendes en malerspartel.
Decals våde trækkes på plads på modellen med "ridsespids".
Risiko for sammenfoldning elimineres.
Håndtering af decals skal planlægges for sikre præcis positionering.

2012-08-21
Paneler penselbemales med forsænkede panellinjer.
Malingen skal fortyndes præcist før pensel-bemaling.
Panellinjerne uddybes med Trumpeter-skraber.
Penslen "skubber" malingen op ad panellinjen.
Pensel-panelbemaling sker under lup.
Forbehandling med Johnson eller Gori Blank 90 påkrævet.
- - - -
Fejlplaceret acrylmaling skrabes væk med tilskåret grillspyd.
Acrylmalingen skal være helt tør før "afskrabning" op mod panellinjen.

2012-08-19
Forsænkede panellinjer fungerer som lineal.
Efter Goriblank 90 udfyldes panellinjerne med en wash.
Overskydende wash aftørres med papir.
Bemaling med pensel kan ske indenfor panellinjerne.
- - - -
Inspektionslemme og lignende bemales med pensel.
Skarp afgrænsning opnås med forsænkende panellinjer.

2012-08-18
Alternativ til Johnson Clear fungerer fint.
Gori Blank 90 fortyndes med ca. 20 pct. LifeColor-fortynder.
Fabrikantet fraråder at fortynde Gori Blank 90.
Fortyndet Gori Blank 90 påsprøjtes med billig Badger-kopi.


2012-08-14
Cockpit-indmad bygges til rammerne.
Fase ét er først at bore huller til kobbertråd-kabler (i pilotsædet).
Fase to er bøjning og tilpasning af kobbertråd.
Tilpasset og bøjet kobbertråd bemales.
Slutmontering sker bedst med CA-gele.
- - - - 
Front-cockpit limes med fortyndet hvidlim.
Fortyndet hvidlim har gab-filling egenskaber.

onsdag den 2. marts 2011

Flymodeller - byggetips og idéer

Masketape skal forsegles
Malertape skaber bedste tæthed på hård og glat overflade.
Underløb er det største problem ved afmaskning.
Underløb kan undgås ved at tapen påføres et glat og hårdt underlag.
Kanten af malertape skal forsegles med Johnson for at hindre underløb.
Alternativt kan forseglingen ske med maling.
Malingen skal være af samme type som den afmaskede.

CA-lim skal påføres korrekt
Små mængder CA-lim kan påføres med skrabemetoden.
CA-limen fordeles først i et tyndt lag på en plastplade.
Genstandens (emnets) ene kant 'skrabes' hen over den 'limfugtige' plastplade.
Med pincet anbringes det 'limfugtige' emne på rette sted.
CA-limen hæfter i samme øjeblik.

Blyfolie fra tandlægen

Tilfældigvis fik jeg spurgt tandlægen om jeg kunne få noget blyfolie, der anvendes ved røngten-fotografering. Jeg fik hele restlageret, da man er gået over til digetal teknologi. 
Blyfolie kan bruges til mange modelbygge-formål. Det kan for eksempel bruges til indpakning af understellet som masking før bemaling.