fredag den 7. juni 2013

N - Fw 190 V-1, Esoteric models


2013-07-03 Ny midtersektion skal opbygges af termoformet plast for at skaffe plads til detaljeret cockpit-indhold.
Midterpartiet saves fri, så det kan genopbygges af plastplade. Ved sammenlimning forventes det, at den skæve krop kan rettes ud.

2013-06-29
Tilspidsede stumper af grillspyd fordeler malingen i stedet for pensel.. Først påføres (med rørepinden) en "lille sø" af maling på et afgrænset felt på modellen, der skal bemales. Derefter fordeles malingen i et jævnt lag med et tilspidset grillspyd. Metoden virker fint med Humbrol enamel (terpentinbasis).
Tilspidsningen sker nemt ved at montere en stump grillspyd i skruemaskinen, mens en sliberondel monteres på Proxxon-boremaskinen. Tilspidsning kan derefter ske ret hurtigt, mens begge maskiner roterer. Proxxon-maskinen kører med 5.000 omdrejninger/minut.

Step for step-bemaling af "splinter pattern". Eneste afmaskning sker med tape-strimler, der er forseglet med en smule Pledge Future for at forebygge underløb. Opgaven består i, at kanten ind mod tapestrimlen ikke må blive for kraftig. Det lykkes ikke altid. Al maling er påført med tilspidsede stumper af grillspyd. Hele bemalingen, også undersiden, er sket uden brug af hverken pensel eller airbrush.
2013-06-21
2013-06-19
For at spare tid er cockpit-åbningen, indtil videre, ganske enkelt dækket med Tamiya-tape.

Første primer er påført i et tyndt lag. Områder, der skal nedslibes, bliver nu synlige.


Som det fremgår, kan detaljering nemt overdrives. Det gælder især instrumenter m.v. på sidepanelerne. I skala 1/72 er det urealistisk at gengive virkeligheden - detaljering kan kun blive tilnærmelsesvis.
Det viste sig vanskeligt at fremstille ensartede hvide punkter. Bedste metode er at anbringe en lille "sø" af hvid acryl-farve på en plastplade (klarplast). Malingen udjævnes, så "søen" bliver tilpas "lavvandet". Derefter kan hvide punkter fremstilles med et tilspidset grillspyd. Pensler er uegnede til formålet. Det nemmeste er at finde et stykke karton eller papir med påtrykt sort farve. Omslaget til Alt for Damerne viste sig at være velegnet. Herfra kan "prikkerne" nemt udskæres i firkanter af passende størrelse (ca. 2 x 4 mm). Fortyndet hvidlim egner sig bedst, når firkanterne limes på plads.


Cockpit-åbningen er nu forsynet med "badekar" som basis for montering af instrumenter, pilotsæde og placards. Hvidlim, der har "gapfilling-egenskaber", anvendes alle steder, da denne limtype ikke stiller krav om præcis pasning. Fw 190 V-1 Esoteric Models

De to balsalister beklædes med plastplader. Cockpit-åbningen er nu forsynet med "badekar" som basis for montering af instrumenter, pilotsæde og placards. Fw 190 V-1 Esoteric Models

Cockpit-åbningen er nu forsynet med "badekar" som basis for montering af instrumenter, pilotsæde og placards. Fw 190 V-1 Esoteric Models

2013-06-11
Cockpit-indmaden starter med en bundplade, der tilpasses af 0,50 mm plastplade. Derefter tilpasses to lige høje balsalister, der CA-limes på hver side af bundpladen (ikke cockpit-væggen), så de udgør et "badekar" til pilotsædet. Senere skal balsalisterne "beklædes" med 0,13 mm plastplade, så diverse sidepaneler med instrumenter kan monteres. 

2013-06-09
Halerorene er uden styretappe og derfor næsten umulige at pålime med tilstrækkelig styrke uden særlige foranstaltninger. Først bores et 0,4 mm hul gennem kroppen på stedet, hvor halerorene skal pålimes. Derefter bores tilsvarende huller i begge haleror. Borehullerne skal placeres præcist og markeres derfor med en stikbenspasser. Halerorene kan derpå anbringes præcist ved hjælp af en gennemgående metaltråd (blomsterbindetråd).

Metaltråden giver tilpas "prespasning" i borehullerne, så begge haleror kan fikseres i rette positioner før samlingen limes med tyndtflydende CA-lim.

Cockpit-delen har nu fået pålimet "gavle" og slebet ned. Nu skal der limes en støttepind på, så plastpladerne til det nye midterparti kan termoformes ved brug af varmluftpistolen.
 Det "komplette" Esoteric-sæt vil kræve en hel del håndværk for at blive til en pæn model. Er det umagen værd..? Det vil komme an på en prøve.


Understel, propel og andet er støbt i hvidmetal.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar