onsdag den 8. januar 2014

Operativ målsætning for modelbyggere

Se også Ipms.dk/forum 

Hvad ligner det at bygge Willys Jeep halvfærdig, anbringe delene i æsken og hengemme det halvfærdige projekt på ubestemt tid..?

Det gik ellers så fint. Projektet (Tamiya 1/35) skrider hurtigt og målrettet frem. Hoveddelene har fået primer. Det er et nemt projekt uden tekniske eller andre problemer. Det er tæt på at blive en nydelig lille model. Men Willys Jeep havnede alligevel i kategorien ”påbegyndte og hengemte sæt”

Det er i grunden tosset… Så længe et påbegyndte sæt gemmes, er både arbejde og penge mere eller mindre spildt. Lad os se på hvad årsagen være – hvad er meningen..?

Årsagen er ganske enkel: Jeg gav efter for ”drømme og visioner” om at bygge en Krupp WWII german-truck fra ICM. Willys Jeep blev forladt til fordel for Krupp’en. ”Drømme og visioner” er skurken. "Drømme og visioner" er dybest set drivkraften ved al modelbygning.  Ja, men det må altså ikke tage overhånd.

Willys Jeep, Tamiya 1/35 er nu færdig bortset fra weathering.


Fænomenet ”drømme og visioner”, der ændrer en prioritering, er bestemt ikke noget enestående for modelbyggere. Ejer og bestyrelse for vores nationale stolthed, LEGO, leverer et legendarisk eksempel, der er velkendt i faget virksomhedsledelse. For nogle år siden mistede bestyrelsen interessen for kerneforretningen. I stedet fik man ”drømme og visioner” om at bygge LEGO-parker i flere lande. Det blev rigtig dyrt for LEGO. De kostbare parkprojekter, der senere måtte sælges med store tab, var tæt på at koste LEGO’s eksistens som selvstændig producent af legetøj (Bogen om LEGO af Jes Lunde).

”Styring via målsætning” hedder ét af de ledelsesværktøjer, hvormed det kan undgås, at ”drømme og visioner” tager overhånd og bliver en skurk. For modelbyggere er metoden ganske enkel:

På øverste halvdel af et ark A4, skrives:
 ”Primært projekt: Willys Jeep fra Tamiya”. 

På nederste halvdel skrives: 
Sekundært projekt: Krupp truck fra ICM”. 

Willys Jeep kom igen på byggebordet med første prioritet. Nu har jeg en plan, der kan bruges til noget. 

Det er vigtigt, at planen (målsætningen) for ”styring via målsætning” opfylder tre krav:

1) Tidspunkter eller tidsrum, 
2) planen skal være operativ og 
3) planen skal være realistisk.

For Villys Jeep og Krupp-truck’en er to uger et passende tidsrum (1). 
At målsætningen skal være operativ er nemt nok for modelbyggeren, idet sættes byggevejledning og maleanvisninger m.v. viser, hvordan og hvad der skal gøres (2). 
At planen skal være realistisk (3) er også tilfældet, idet Willys Jeep nemt kan blive færdig indenfor løbetiden på to uger.

Det er også vigtigt, at målsætningen (A4-arket) med planen løbende vurderes ifølge de tre nævnte krav. Der kan jo nemt ske et eller andet, for eksempel at Willys Jeep bliver færdig før de to uger. I så fald vurderes målsætningen, og der skrives et nyt A4-ark med primært og sekundært projekt. 

Princippet er altid styre aktiviteterne ved at følge en gennemtænkt målsætning. Lyder det tosset..? Nej vel.. Det er sund fornuft at gøre sig klart, hvad man vil. God fornøjelse…

Fit before glue
Ove

- - - - - -







Ingen kommentarer:

Send en kommentar