På 1/72-modeller, for eksempel en B-26 (Revell), har jeg haft held med metoden, der beskrives nedenfor. Metoden anvendes til vacuum-formede klardele, der er uden graverede rammer. Måske kan denne metode tilpasses fremstilling af hvide kanter:
- Først udskærer jeg et antal (ca.) 0,7 millimeter brede strimler af gul Tamiya-tape.
- En strimmel løftes op og anbringes på cockpitdækslet i korrekt position som om, den var én af ”ruderammerne”.
- To tapestrimler anbringes derpå tæt på hver side af denne ”ruderamme”.
- Sidstnævnte (i midten) fjernes. Det blottede område kan derpå bemales. Det skal i første omgang ske med en næsten tør pensel for at forsegle tape-kanterne, så der ikke bliver underløb af maling.
- Når malingen er tør, fjernes de to strimler – og bingo, der fremkommer en præcis bemalet ”ruderamme”.
Smalle hvide kanter på ”ruderammer” kan formentlig males ved først at bruge hvid maling i ovennævnte proces:
- Når denne maling er tør, anbringes to Tamiya-tape strimler med en anelse overlap på hver side af den hvide ”ruderamme”.
- Den midterste del (mellemrummet) kan derefter bemales med modellens farve.
- Når tape-strimlerne fjernes, fremkommer de hvide kanter. Jeg vil tro, at det virker, men jeg har ikke prøvet (endnu).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar